FODMAP-venlig kødsovs

" Lige siden jeg var lille har jeg stået ved min far side når der skulle laves kødsovs. Det er lidt ligesom den hellige gral i vores familie, og gud have nåde over den der tør pille ved opskriften. Derfor føler jeg at det er en vanære at lave en kødsovs uden løg og hvidløg. Men nogen gange må man altså bare have en god bolo, og det er ikke altid at man er villig til at ofre sin mave for sagen. Derfor har jeg trodset bolo-guden, og forsøgt at lave et bud på en kødsovs der overholder FODMAP-principperne
"
Hovedret
4 pers.

Ingredienser

4 fed hvidløg* (ja, jeg kunne ikke dy mig)

2 spsk olie

Den grønne top af en porre

4 semidried tomater* i olie, hakket fint

400 g. oksekød

3 gulerødder, hakket fint / revet

1 lille dåse tomatpuré

2 dåser hakkede tomater

2 spsk paprika

2 spsk oregano

1 tsk basilikum

salt

masser af friskt kværnet peber


 

Fremgangsmåde

Start med at pille hvidløgene og knust dem let med bladet af din kniv. Smid dem i en gryde med olien, og varm olien langsomt op. De må endelig ikke branke. Pil alt hvidløget op, og kasser det. Snit det grønne af porren i meget tynde skiver, og sauter det i olien. De skal gerne være helt bløde inden de tages op og stilles til side. Svits kødet ved høj varme, og når det er brunet tilsættes krydderierne. Imens hakkes gulerødder og semidried tomater i en multihakker. Herefter tilsættes tometpuré, og brunes af. Gulerødder, semidried tomater og dåsetomater tilsættes, og sovsen skal nu hygge sig ved svag varme i minimum en time.

Serveres med

Glutenfri pasta og friskt revet parmesan

Skrevet af: The Fodmapper d. 09/10/2013

Kommentarer (1)

  • Det ser lækkert ud. Der er dog et ret stort "men". Gluten kan godt tåles på low fodmap diæt. Gluten er et protein!! Derfor er det glutenfri element irrelevant. I hvert fald hvis man har IBS som diæten er rettet mod. Til gengæld er både hvede og rug bandlyst. Så pastaten skal udskiftes med fx soyabønnepasta.

    Indsendt af Maria, 14/02/2017 1:02pm (7 år siden)

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer

Indsend din kommentar