FODMAP-venlige Pitabrød med shawarma

" Ok, indrømmet. det kræver en del planlægning at stille tømmermændssulten. Men det er jo det hele værd. "
Hovedret
4 pers.

Ingredienser

Kød:

400 g. oksekød (f.eks. tyksteg)

3 fed hvidløg*

3 spsk olie

2 tsk paprika

1 tsk tørrede chiliflager

1 tsk spidskommen

½ tsk stødt kanel

½ tsk fenikkelfrø

½ tsk stødt koriander

friskt kværnet peber

 

Pitabrød

15 g. gær

3 dl vand

6 dl spelt mel

1 dl fuldkornsspeltmel

½ dl olivenolie

1 tsk salt

 

*Hvidløg bruges kun som aroma, og skal derfor sorteres fra inden retten spises

 

 

Tilbehør

Grøn salat

Tomater

Agurker

Dressing

½ l. drænet laktosefri yoghurt

chili efter behag

1 forårsløg (den grønne del)

citronsaft

salt og peber

 

Fremgangsmåde

Dag 1.

Skær oksekødet i strimler og put det i en frysepose. Fjern skallen fra hvidløget, og skær em i store stykker der nemt kan fiskes fra senere. Tilsæt hvidløg, lie og de tørrede krydderier til posen, og mariner natten over i køleskabet. Sæt yoghurten til at dræne natten over i kaffefiltre sat i en si med en skål over.

Dag 2. 

Lav dejen ved at opløse gæren, og langsomt tilsætte de resterende ingredienser. Ælt godt, og lad dejen hæve til dobbelstørrelse. (Dette kan sagtens tage op til 2 timer). del dejen i 12 kugler, og lad dem hvile i 10 minutter under et tørt klæde. Rul dem herefter ud til de er omtrendt 5mm tykke. Lad dem hæve i ca. 30 minutter imens ovnen varmes til max temperatur med en plade i.

Nu blandes ingredienserne til dressingen, og salaten gøres klar.

Når ovnen er nået maks. temperatur bages pitabrødene i ca. 3 minutter, og køles derefter på en bagerist, imens kødet ristes på en varm pande.

Saml pitabrødene, og der er serveret

 

Skrevet af: The Fodmapper d. 23/09/2013

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer

Indsend din kommentar