FODMAP-venlige speltbrød
8 pers.
Ingredienser
6 dl vand
10 g. gær
1 dl groft majsmel
1 dl hirseflager
ca. 9 dl speltmel
½ dl olie
4 tsk salt
Fremgangsmåde
Start med at koge 3 dl vand, og hæld det over det grove majsmel. Imens blandes de resterende 3 dl kolde vand med gæren i en stor røreskål. Når gæren er rørt ud, blandes der 1 dl speltmel i, og der ventes til majsblandingen har nået en gær-venlig temperatur.
Når majsblandingen er kølet tilstrækkeligt, tilsættes denne til skålen og røres ud. herefter tilsættes hirseflager, olie og salt. Der røres med en håndmikser, eller røremaskine med dejkrog, imens der tilsættes speltmel indtil dejen slipper siden af skålen. Herefter røres endnu 2 minutter.
Dejen stilles til hævning på køkkenbordet indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Herefter tages der klumper af dejen over på en bageplade, hvor der er drysset et par spsk. groft majsmel ud på bagepapiret. Bollerne pensles med olie, og stilles til hævning i 45 minutter. Herefter bages de ved 225 grader i ca. 15 minutter, alt afhængig af størrelse.
Tip
Hvis du drysser med lidt sesamfrø i stedet, bliver disse boller fortrinlige som burgerboller.Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer