Brunkager med masser af mandler
8 pers.
Ingredienser
1 pakke smør
1 dl sirup
4 dl brun farin
2 tsk potaske
1 spsk vand
3 tsk stødt kanel
2 tsk ingefær
1 tsk nelliker
1 tsk allehånde
2 spsk appelsinmarmelade
150 g smuttede mandler
8 dl hvedemel
Fremgangsmåde
Smelt smør, brun farin og sirup i en gryde. Potaske og vand blandes i en kop. Gryden tages af varmen og Krydderier, smuttede mandler og appelsinmarmelade tilsættes. Når potasken er rørt ud, tilføjes denne også, og det hele røres sammen med mel til en ensartet masse med en håndpisker.
Dejen fordeles midt på tre stykker bagepapir i en lang pølse der ikke når helt ud til kanten. Papiret rulles stramt om dejen så der dannes en fin pølse, som kan lukkes i begge ender ved at sno bagepapiret stramt som en lang karamel.
Gem rullerne i køleskabet minimum et døgn - max 2 uger, indtil det er tid til brunkager. Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft). Tag pølsen ud af køleskabet, fjern papiret og skær 3-4 mm tykke skiver og placer på pladen. De flyder ikke så meget ud, så der er plads til mange.Bag i 6-8 minutter midt i ovnen, og køl af på en bagerist.
Tip
Hvis man bager kagerne en pølse af gangen alt efter hvornår de skal spises, får man fornøjelsen af duften af nybagte julekager flere gange på en sæson. Man kan også tage en kagepølse med under armen som værtindegave - det kan ikke andet end at sprede glædeKilde: Mette Blomsterberg
Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer