Chili con Carne i stegeso
6 pers.
Ingredienser
1,2 kg oksebov
300 g. udblødte kidney bønner eller to dåser kidneybønner
2 hakkede løg
5 fed hvidløg, finthakkede
2 gule eller røde peberfrugter i tern
1-3 friske chili
1 tsk chipotle chili
2 tsk spidskommen
1 tsk kanel
3 tsk paprika
3 Laurbærblade
6-8 blommetomater i tern
1 ds flåede tomater
2 dl ale
1 dl stærk kaffe
20 g mørk chokolade
salt og peber
Olie til stegning
Fremgangsmåde
Hvis du bruger tørrede bønner, skal de sættes i blød dagen før. Herefter kasseres vandet, bønnerne skylles, og koges i 45 minutter i letsaltet vand. Stegesoen fyldes med vand og trækker mens kødet brunes i fedtstof, på alle sider. Når kødes er brunet, hældes vandet ud af stegesoen, og kødes lægges heri. Løg og hvidløg brunes i fedtstoffet der er tilovers i gryden. Når løgene har taget farve, tilsættes peberfrugttern og den friske chili, og bruner med videre. Herefter tilsættes de tørrede krydderier. Når krydderierne er brunet af, tilsættes tomater, ale og kaffe. Når det hele koger, tilsættes chokolade og bønner, og der smages til med salt peber og chili.
Sovsen hældes over stegen, og stegesoen sættes i kold ovn, der tændes på 160°. Efter fire timer, tages stegen forsigtigt op i et fad. Sovsen hældes i en gryde, og smages til. Den kan evt jævnes. Imens flåes køddet i trevler med to gafler, og hældes tilbage i sovsen.
Chilien serveres i dybe tallerkner, med et drys bredbladet persille.
Serveres med
Creme Fraiche, godt brød og evt. risKommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer