Svamperisotto med spinat

" De voksnes risengrød når den er bedst. "
Hovedret
4 pers.

Ingredienser

250 g blandede svampe

25 g. Smør

1 løg

1-2 fed hvidløg

1 tsk sennep

4 dl risottoris

2 dl hvidvin

2 spsk æblecider eddike

8 dl grøntsagsfond

100 g. Frisktrevet parmesanost

skal af en halv citron og citronsaft

frisk timian

100 g. Frisk spinat

10g smør

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Rens og hak svampene, sauter dem i ikke alt for høj varme i halvdelen af smørret. Svampene lægges til side i en dyb tallerken og gemmes til senere. Imens hakkes løg og hvidløg fint, og sauteres i den anden halvdel smør. Når de er gennemsigtige tilsættes risene, sennep og timian, og efter et par minutter med omrøring i ny og næ, tilsættes hvidvin der dampes af. Herefter tilsættes æblecidereddiken og denne dampes af. Herefter tilsættes den varme fond lidt efter lidt under omrøring. Imens skylles spinaten grundigt, og steges i smørret, og sættes til side. Efter 15-30 minutter (alt afhængig af hvor al dente du foretrækker risene), bør al fonden være opbrugt og konsistensen på risottoen være let grødet. Den tilsmages med revet parmesanost, citronsaft og saft samt salt og peber. Lige inden servering vendes svampene og spinaten i risottoen, og det hele gennemvarmes og serveres herefter med godt brød til.

Tip

Hvis du savner lidt kød, kan man riste noget parmaskinke og drysse dette over risottoen når den serveres.

Skrevet af: Lone d. 20/01/2015

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer

Indsend din kommentar