Krydret pølse med æble-chili-timiankompot og glaceret rødebede
Ingredienser
Krydret pølse:
- 200 g kalveinderlår i strimler/grove tern
- 100 g ramsløg (vi bruger timian eller andet sjovt)
- 20 g salt
- ½ dl økologisk mælk
- ½ dl økologisk piskefløde
- Svinetarme
- 100 g bacon (røget)
- 100 g røget spæk
- 300 g hakket kalv og flæsk
- Vindruekerneolie til stegning
Æble-chili-timian kompot:
- 2 dl æblemost
- 5 æbler
- ½ chili
- Frisk timian
- Citron
Glaceret Rødbede:
- 10 små rødbeder
- æblemost
- æbleediike
- Timian
- smør
- salt
Fremgangsmåde
Krydret pølse:
- Kør kalveinderlår igennem kødhakkeren. Kom de hele ramsløgblade (timian el. lign) i en foodprocessor med det hakkkede kød og saltet. Kør i 4 min, til det er rørt godt sammen.
- Bland mælk og piskefløde og hæld det i farsen lidt ad gangen under omrøring. Lad farsen hvile på køl, mens de øvrige ting gøres parat.
- Læg svinetarmene i vand for at få dem renset igennem. Hak imens baconen og spækket groft til bittesmå terninger. Bland dem i det hakkede kalv og flæsk.
- Tag farsen ud af køleskabet og bland det godt med hakket kalv og flæsk, bacon og spæk. Kom tarmen på en pølsestopper, kom farsen i og lav mindre pølser, der vejer 50-60 g stykket. Slut hver pølse ved at dreje tarmen 10 gange, hvorefter du kan fortsætte med den næste pølse.
- Varm en gryde med letsaltet vand op til kogepuktet - det må ikke koge, for så sprækker pølserne. Kom pølserne i vandet og lad dem pochere i 15 min, tag dem op og lad dem dryppe af. Læg dem på køl til dagen efter, så den gode ramsløg smag når at trække frem.
Æble-chili-timian kompot:
- Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i små tern. Lad ½ æble være tilbage til pynt. Kog æblerne møre i æblemosten med chili og timian.
- Skær nogle små fine stykker æble til at komme i kompotten ved servering så kompotten får lidt ekstra struktur. Smag til med lidt citron.
Glaceret Rødbede:
- Kog rødbederne i en gryde med letsaltet vand i ca.30-40 min. Tag dem op og smut skindet af dem.
- Kom smørret i en gryde.Når det begynder at bruse tilsættes lidt salt, timian og de hele, kogte rødbeder. Rør rundt og lad dem stege 1 lille minuts tid. Tilsæt most og eddiken og lad det koge ind til det halve.
- Rødbederne lægges derefter på fedtsugende papir inden de serveres
Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer